Undersøgelse af hudkræft

Hudkræft er den hyppigste kræftform i Danmark. Antallet af nye tilfælde af ”almindelig” hudkræft – basalcellekræft (BCC) og pladecellekræft (SCC) – har været stigende i mange år.

Kræftens Bekæmpelse fremhæver UV-lys som den væsentligste årsag og beskriver en høj forekomst høj i den danske befolkning. Hvert år får omkring 22.000 danskere diagnosen almindelig hudkræft. Har men én gang haft hudkræft, er der cirka 40% risiko for at få en ny forandring et andet sted på huden senere i livet.

De fleste forandringer på huden er heldigvis godartede. Nøglen er at finde og behandle de forandringer, der kræver det. Den afvejning hjælper vi dig med.

Hos Københavns Hudlægecenter bliver du set af en speciallæge i dermatologi, der systematisk undersøger huden med dermatoskopi (hudmikroskopi). Når det er relevant, supplerer vi med vævsprøve (biopsi) eller kirurgisk fjernelse (excision), så diagnosen kan bekræftes ved laboratorieanalyse.

Har du mange forandringer eller gentagne tilfælde med hudkræft, kan helkropsscreening med Canfield IntelliStudio® give ekstra tryghed og et objektivt sammenligningsgrundlag for opfølgning.

Hvad er “almindelig” hudkræft?

Basalcellekræft (basalcellekarcinom, BCC) som er den klart hyppigste type. Den spreder sig sjældent, men kan infiltrere lokalt og blive vanskeligere at behandle, hvis den vokser længe.

Den ses især i soludsatte områder (ansigt, ører, skalp, hals, skuldre, bryst/ryg). Den ligner typisk en perlemorsskinnende knude med små blodkar, et sår der ikke vil hele, eller rød/brun skællende plet.

Pladecellekræft (pladecellekarcinom, SCC) opstår oftest i solskadet hud (ører, læber, isse hos mænd, underarme, håndrygge, underben).

Den viser sig ofte som fast, skællende og ru knude eller en øm og hård plet, der kan bløde eller danne sår. Pladecellekræft kan i nogle tilfælde sprede sig, og derfor anbefales hurtig og fuldstændig fjernelse.

Forstadier til pladecellekræft omfatter aktiniske keratoser (solskader) og Bowens sygdom (SCC in situ). De kan udvikle sig videre, og Kræftens Bekæmpelse anbefaler derfor, at de vurderes og behandles.
Se mere om ”Solskader og aktiniske keratoser”.

Typiske tegn på hudkræft og hvornår du bør reagere

Du skal ikke kende alle fagudtryk – men du skal reagere på forandringer eller noget, der skiller sig ud i forhold til huden omkring.

Vær særligt opmærksom, hvis du oplever:

Et sår, der ikke vil hele, bliver ved med at bløde, eller danner skorpe samme sted igen og igen.

En ny, perlemorsskinnende knude eller bumselignende forandring med synlige små blodkar – nogle gange med en blank og skinnende rand.

En ru, skællende eller hård forandring, der er øm ved berøring, og som eventuelt danner sårdannelse.

Langsom vækst af en forandring i et soludsat område på huden.

Har du lys hud, let ved at blive solskoldet, mange tidligere solskoldninger, har du brugt solarie eller opholdt dig meget udendørs, er din risiko forhøjet for hudkræft.

Er du i tvivl om en enkelt plan, kan du læse ”Undersøgelse af modermærke”.

Sådan foregår undersøgelsen hos Københavns Hudlægecenter

Vi begynder med din historie: Hvad har ændret sig, og hvor længe? Har du tidligere haft hudkræft eller forstadier? Solvaner i forhold til arbejde og fritid? Medicin og eventuel immunsuppression.

Vi undersøger derefter det område, du er bekymret for, og ser oftest også på andre udsatte steder for at få overblik. Med dermatoskopi kan vi se detaljer i huden, bl.a. kan vi vurdere mønstre, kar, farver og overfladestrukturer, som det blotte øje ikke kan se. Det hjælper os med at skelne godartet fra mistænkeligt og målrette næste skridt.

Vi tager gerne kliniske og dermatoskopiske fotos og gemmer dem i journalen, så vi kan sammenligne objektivt ved opfølgning.

Efter undersøgelsen gennemgår vi fundene med dig og forklarer vores vurdering i et sprog, der er til at forstå. Vi lægger en konkret plan, så du ved, hvad der sker og hvorfor.

Behandling – hvad tilbyder vi?

Valg af behandling afhænger af type, størrelse, placering og vækstform – samt af, hvad der samlet set giver høj behandlingssikkerhed, lav risiko for tilbagefald og et pænt kosmetisk resultat. I tvivlstilfælde tager vi en biopsi forud for den endelige plan.

På Københavns Hudlægecenter tilbyder vi flere behandlingsmuligheder.

Hyppigst afskrabning med dobbelt curettage og varmebehandling med laser eller elkaustik til sårbunden. Ved dybere eller infiltrerende forandringer eller hvor placeringen gør det mest hensigtsmæssigt udfører vi kirurgisk fjernelse (excision).

I udvalgte tilfælde med overfladisk hudkræft kan vi anvende immunmodulerende cremebehandling. Alle indgreb foregår i lokalbedøvelse. Vi gennemgår sårpleje og planlægger kontrol efter behov.

Alle fjernede forandringer sendes til patologisk analyse for endelig diagnose.

Du får svar pr. telefon eller via sikker digital post normalt inden for få hverdage. Ved hastesager (modtaget før kl 14) foreligger svaret inden for 1 hverdag.

Viser svaret, at der er behov for mere omfattende kirurgi eller hospitalsbehandling, henviser vi til relevante samarbejdspartnere.

Opfølgning og kontroller

Kontrolbehovet afhænger af din risikoprofil, hvad vi fandt ved undersøgelsen, og hvad der skal til for, at du føler dig tryg.

Kontrolinterval aftales individuelt. Efter fjernelse af hudkræft ses du typisk efter ca. 3-6 måneder for at sikre, at området er uden tilbagefald.

Har du mange solskader eller gentagne hudkræfttilfælde, kan helkropsscreening gøre opfølgning både mere målrettet og mere tryg, fordi vi kan måle selv små ændringer over tid – i stedet for udelukkende at stole på hukommelsen.

Forebyggelse – dine bedste vaner mod hudkræft

Huden ”husker” solskader, som over tid kan udvikle sig til hudkræft.

De vigtigste råd er enkle.

Søg skygge midt på dagen, brug relevant påklædning, og supplér eksponerede hudområder med solcreme (SPF 30+). Undgå solarie, tjek huden løbende, og reager på ændringer.

Priser

*Alle priser tillægges konsultationsydelsen

FAQ – Ofte stillede spørgsmål

Er basalcellekræft farlig? 

Basalcellekræft spreder sig sjældent, men den kan infiltrere det omgivende væv og blive vanskeligere at behandle, hvis den får lov at udvikle sig. Tidlig diagnose gør behandlingen enklere.

Er pladecellekræft mere alvorlig?  

Pladecellekræft kan i nogle tilfælde sprede sig til lymfeknuder og organer. Derfor anbefales fuldstændig kirurgisk fjernelse med regelmæssig opfølgning.

Hvad er forstadier – og kan de blive til kræft? 

Aktiniske keratoser er solskader i overhuden med overfladiske celleforandringer. Ved Bowens sygdom (SCC in situ) er forandringerne mere udtalte og regnes som et forstadie til pladecellekræft. Forstadier kan udvikle sig videre, og derfor bør solskader vurderes og behandles.

 Hvordan stiller I diagnosen? 

Med klinisk vurdering og dermatoskopi. Ved mistanke tager vi biopsi eller fjerner hele forandringen og får diagnosen bekræftet ved patologisk analyse.

Gør behandlingen ondt – og giver den ar? 

Indgreb sker i lokalbedøvelse. Et mindre ar er uundgåeligt ved biopsi, excision og curettage, men vi lægger snit og suturer skånsomt og rådgiver om arpleje. Ved behov kan ar forbedres senere, fx med laser eller IPL.

Hvornår får jeg svar? 

Normalt inden for få hverdage – og ved hastesvar (modtaget før kl. 14) inden for én hverdag.

Kan hudkræft komme igen? 

Ja. Man kan få nye forandringer samme eller andre steder, fordi huden samlet set har været udsat for UV gennem livet. Der fjernes årligt omtrent tre gange så mange hudkræftforandringer som antallet af personer med diagnosen; det viser, at flere ofte får mere end én forandring i løbet af livet. Derfor anbefaler vi egenkontrol, gode solvaner og løbende kontroller.

Hvad hvis jeg er i tvivl om en forandring? 

Kontakt os gerne. Vi vil hellere se dig én gang for meget end én gang for lidt. Tidlig vurdering giver ro – og den bedste behandling, hvis der er noget.

Hvad kan jeg selv gøre for at forebygge? 

Følg UV-rådene: skygge midt på dagen, tøj/hat, solcreme (SPF 30+), og ingen solarie. Tjek huden jævnligt – særligt de soludsatte områder.