Svampeinfektion

Svampeinfektioner i huden kan se meget forskellige ud. Nogle giver runde, let skællende ringe, andre giver ujævn, fin afskalning og farveforskelle på bryst og skuldre, og i hårbunden kan svamp give skællende pletter, knuder eller hårtab.

 

Udslættet kan ligne eksem eller psoriasis – derfor begynder et godt forløb med sikker identifikation.

➡︎ Læs mere om eksem og psoriasis.

Indholdsfortegnelse

Typiske varianter

Ringformede, let røde og skællende pletter, som gradvist breder sig udad (ringorm).

Fin, melet afskalning og uens hudfarve på bryst, ryg eller skuldre, som ses tydeligst i sommersol (pityriasis versicolor).

Hårbund: skæl, røde pletter, knuder, ømhed og brudte hår; hos børn ses let smitte i klasser/familier (tinea capitis).

Sådan foregår et forløb hos Københavns Hudlægecenter

Vi starter med din historie herunder debut, udvikling, smitte i familie, sport, omklædning, kæledyr), og undersøger huden grundigt.

 

For at bekræfte diagnosen kan vi tage svampeskrab til mikroskopi og dyrkning eller bruge Wood’s lampe i udvalgte tilfælde.

 

Du får en klar vurdering i øjenhøjde og en plan, der passer til din hverdag.

Behandling – hvad vi gør i praksis

Lokal behandling: Ved afgrænsede hudområder anvendes receptpligtige cremer eller shampoo som kur og vedligehold.

 

Tabletter: Ved hårbundssvamp, negle eller udbredte tilfælde. Her planlægger vi også smitteopsporing og gennemgår hygiejne tiltag.

 

Vigtigt: Steroidcreme kan maskere svamp og forværre mønstret. Brug kun steroid efter aftale, når svamp er afklaret.

 

Hvad kan du selv gøre?

Brug eget håndklæde, vask træningstøj og håndklæder hyppigt og hold hudfolder tørre.

 

Del ikke kamme, hatte eller hårbørster; rengør børster og skiftevis hovedpuder ved hårbundsforløb.

 

Ved mistanke om smitte fra kæledyr: få dyret undersøgt og behandlet parallelt.

 

Ved pityriasis versicolor: forvent, at farven normaliseres langsomt – skæl forsvinder først, pigment følger efter uger til måneder.

Hvornår bør du søge hjælp?

Når udslættet breder sig eller ikke reagerer på håndkøbsbehandling.

 

Ved hårbundsforandringer hos børn eller voksne.

 

Ved tilbagevendende pletter på bryst eller skuldre med fin afskalning.

 

Hvis “eksem” ikke bedres trods brug af steroidcreme – eller tværtimod forværres.

FAQ – Ofte stillede spørgsmål

Ja, i varierende grad. Ringorm og hårbundssvamp kan smitte via tæt kontakt, delte tekstiler eller børster. Pityriasis versicolor smitter normalt ikke på samme måde. Den skyldes en gærsvamp i hudens normale flora, som midlertidigt tager overhånd.

Ved små, klassiske ringe kan et kort forsøg være fint. Hjælper det ikke, eller er du i tvivl, bør du ses – især ved hårbundssvamp eller udbredte forandringer.

De fleste svampeinfektioner bedres ofte inden for 1–2 uger. Fortsæt behandlingen som angivet, også i en periode efter synlig bedring, for at undgå tilbagefald.

Pityriasis versicolor har tendens til at vende tilbage i varme og fugtige perioder. Vi giver en enkel vedligeholdelsesplan. Ringorm eller hårbundssvamp kan recidivere, hvis smittekilde ikke saneres.  Derfor rådgiver vi om smitteopsporing og gode vaner.

Kun efter aftale. Steroid kan sløre symptomerne og forværre svampens udbredelse, hvis der ikke samtidig behandles mod svamp.